Nyheds side

>>Jeg er ikke helt så smidig som i mine unge dage ...<<

Nyheder

Så blev sæsonen 2022-23 færdigspillet.


1. Divisions holdet vandt som bekendt østpuljen og skulle møde Frem-Kolding fra vest. Det blev en meget spændende og tæt finale, der endte 4-4 og blev afgjort på sølle 36 point - med fordel til Frem-Kolding. Tillykke til dem og tillykke med oprykningen til Elitedivisionen til Søborg!


Ved DM finalearrangementet i Aars var Søborg repræsenteret ved Carsten Razzer... Det var ikke lige Carstens dage, alle 3 puljekampe endte med nederlag. Men flot at nå helt til finalen! Kom igen



GODT NYTÅR!

Alle ønskes et Godt og lykkebringende Nytår


Det er en stor glæde at kunne præsentere de 2 nye og de 2 renoverede billardborde. Det er nu muligt at spille på Super Royal borde, så der alle muligheder for toppræstationer !

Vi ser meget frem til at komme rigtig i gang.


Der skal lyde en stor tak til Velux fonden, Nordea fonden og DIF, der har været med til at støtte projektet vedr. nye borde. Tak til alle de medlemmer, der hver især har bidraget med småt og stort igennem projektet.


I 1. division har vi to hold, der ligger hhv. nr. 1 og 4. Det lugter allerede af Elitedivision næste sæson.

I 2. division har vi ligeledes 2 hold, der begge er med i toppen i hver deres pulje

I serie 3 og Oldboys ligger holdene på en lidt mere beskeden plads midt i rækken.


Individuelt nærmer vi os finaler, hvor også DM runder snart starter. Vi har 5 mand med i år, spændende at se om vi bliver repræsenteret i den 'rigtige' finale weekend med landets 16 allerbedste spillere.


Tak til klubbens sponsorer:

GA Rustfri A/S,

City Floor,

BYGMA Herlev,

Cph. Pool & Snooker House,

Søren Søgaard

23-05-2022

09-05-2022

07-04-2022

07-04-2022

07-01-2022

17-12-2021

08-12-2021

18-11-2021

29-06-2021

08-06-2021

08-06-2021

22-09-2020

22-09-2020

11-06-2020

09-06-2020

09-04-2020

09-04-2020

25-03-2020

12-03-2020

19-08-2019

08-08-2019

19-07-2019

19-07-2019

19-07-2019

19-07-2019

19-07-2019

Landsfinale 3.div kegler i Søborg

Det så ellers rigtig godt ud længe, men det lykkedes Sorana at vinde den afgørende kamp mod Søborg med 8-0. Søborg kunne ellers tåle at tabe 1-7 efter lørdagens 2 flotte sejre. Der skulle således målfoto til, og Sorana endte altså et mulehår foran. Ærgerligt for Søborg men til lykke til Sorana, Sølv til Søborg, 3.pladsen gik til Nr. Snede foran Skagen på 4. pladsen.

Guld og Bronze for Søborgs Divisionshold

Søborg var repræsenteret i finalen i både 2. og 3. Division.
2. Divsionsholdet tog turen til Silkeborg og var meget tæt på at løbe med guldet. Men efter nogle meget tætte kampe måtte Søborg 'nøjes' med en Bronze - flot spil undervejs og efter sigende en underholdende tur i det jydske. Guldet blev dog i Silkeborg.
I 3. Division var Søborg på hjemmebane i regionsfinalen og kvitterede med Guld og 2 sejre. Greve og Sorana blev besejret, Sorana var dog godt med i hele kampen.
Stort til lykke med medaljerne.

DM individuelt afgøres i den kommende weekend

Husk at følge kampene her fredag-lørdag og søndag. Asaa streamer alle kampe, og det bliver spændende at se hvem der løber med mesterskabet. Johnny Hansen er igen favorit, men der er flere, der vil spille med om medaljerne. Thomas Bræck, Kent Erichsen og hjemmebanefavoritten Martin Kristensen m.fl. er bud på at komme langt i turneringen. Men der plejer at komme overraskelser, så intet er givet på forhånd.

Bristol Odense ny dansk mester for hold

Bristol Odense vandt DM på hjemmebane i overbevisende stil. 3 ret sikre sejre i 3 kampe. Johnny Hansen, Brian K. Nielsen, Jan Szumula og nytilkomne Sebastian Hedengran afgjorde hurtigt hvor guldet skulle placeres. Vejby snuppede sølv for næsen af Frem-Kolding, der endnu en gang måtte nøjes med 3.pladsen. Udenfor medaljerne sluttede Sorana, der ellers har kæmpet sig til mange points i løbet af sæsonen.

Klubben åbner igen

6.1.22
Vi åbner klubben igen som følge af Unionens anbefalinger.
Vel mødt og Godt Nytår!

Bemærk regler om afstand og hensyntagen.


22.12.21

Som følge af Unionens anbefaling holdes klubben lukket.
Dette er gældende indtil andet meddeles.

Foreløbigt lukkes til og med tirsdag d. 4.1.22.

På trods af dette ønsker vi alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.
Vi ses igen i det nye, når der åbnes op.

Aflysning pga corona

Juleafslutning d. 20.12 er desværre aflyst pga. den stigende smitte og nyeste anbefalinger.

Juleafslutning 20.12.21

Til alle medlemmer - Vi holder juleafslutning
mandag d. 20.12 fra kl. 19.

Der vil være en form for billard og lotteri på programmet samt juleknas og glögg på traditionel vis.

Vi håber på at se dig!

Sæson 2021-22

18.11.2021
Sæsonen er kommet godt i gang og de fleste har været i kamp.

Tjek hvornår du skal spille (billardresultater.dk) her er også stillinger og resultater.

Det er muligt at følge med i streaming fra forskellige klubber, incl. vores egen 'kanal'. Se siden 'Streaming' og find link til BK Søborgs Youtube kanal

Kampreferater i løbet af den nye sæson
Holdleder (eller anden spiller) kan skrive et par linjer om holdets kamp og aflevere til webmaster - så vil vi løbende opdatere på nyhedssiden! men det kræver at der kommer noget input :)


23.8.2021
Så er sæsonens første turneringer udskrevet, både hold og individuelt.
Der er mange hold og spillere, der skal i kamp i den kommende tid.

Vi ønsker alle en god sæson !


8.6.2021
Sæt kryds i kalenderen:

Generalforsamling afholdes 30. August (som i øvrigt er klubbens fødselsdag)
Her forelægges regnskab og aktiviteter for både 2019 og 2020.

Tilmelding til hold:
Husk at tilmelde dig næste sæsons holdturnering senest d. 28.6.

Vi har hold i 1.Division, 2.Division og Serie 3, men hvis der er interesse nok udvider vi gerne med et hold mere - kontakt gerne bestyrelsen.

Det lykkedes 1.holdet i 1.Division at vinde nedrykningspuljen og dermed slutte på 5.pladsen og spiller derfor også i 1.Division i næste sæson.

Det samme gjorde 2.holdet i 2.Division (vandt nedrykningskamp) og spiller derfor således stadig i 2.Divsion næste sæson.

Serie 3 holdet er ustyrlige og vinder alt i øjeblikket, nu gælder det sæsonfinalen på søndag d. 13.6 !

Peter i D-rækken og Poul i A-rækken spiller afgørende kampe på lørdag d. 12.6.

God kamp!


(18.5.2021)

Vi er omsider genåbnet og følger naturligvis stadig DIF/DDBUs regler og restriktioner.
Vi har frisk håndsprit klar og ser frem til at kunne mødes ved det grønne klæde.

Dette er modtaget fra Unionen:
Som følge af den løbende tilpasning af forholdsreglerne efter genåbningen, gælder følgende regel for alle medlemmer af landets billardklubber, derunder også elitespillere fra og med tirsdag d.19. maj:

Alle skal have et gyldigt Coronapas for at kunne besøge klubberne og kunne forevise dette ved stikprøvekontrol i klubberne.

Vi henstiller til at alle medlemmer overholder dette!


Der er allerede spillet slutspilskampe og der følger et tæt pakket program - derfor følg med på billardresultater.dk og se hvornår du skal spille

Bestyrelsen

Finaler

Efter genåbningen har der været travlt i klubbens lokaler.
Selvom formen måske ikke er helt på plads er der afviklet finaler i de fleste rækker.

Søborg har deltaget i 4 finaler denne gang :) meget flot og til lykke med mere metal til Søborg:

Regionsfinale Serie 3: Bronze (Peter, Kim, David, Ole, hjælp fra Axel)
Regionsfinale 2-mands hold: Bronze (Peter, Ole)
Regionsfinale Individuel kl. D: Bronze (Peter)
Regionsfinale Individuel kl. A: Guld (Poul)

Stort til lykke!

Generalforsamling

Pga. corona afholdes fælles generalforsamling for 2019-2020.
Dette er programsat til d. 30.8 - klubbens fødselsdag
Vel mødt!

Tilmelding til ny Sæson 2021-22

Husk at tilmelde dig hold til næste sæson - senest 28.6.2021
Det er vigtigt at vi snarest får et overblik over hvor mange hold vi kan stille. Kontakt gerne bestyrelsen, hvis du har spørgsmål vedr. dette.
Der ligger blanketter klar i klubben !

DM kegler individuelt er aflyst!

Finalestævnet i Aars Billardklub kan desværre IKKE gennemføres pga. de nyeste Corana restriktioner - selv om man har kæmpet til det sidste. Ærgerligt!

Vejby dansk mester for hold Kegler

Det lykkedes Vejby at gentage triumfen og bevare positionen som Danmarks bedste hold. Det blev spændende helt til sidste kamp, hvor Bristol var tæt på at løbe med guldet. Til lykke til Men in Black (incl. eks-Søborgs Carsten Razzer)

Tilmelding til ny sæson

Vi har foreløbig tilmeldt 4-mandshold i 1. division og 2. division samt et 2-mandshold (fredag).

3 spillere er noteret for at deltage i A-række. Tilmelding hos turneringsleder

Frister:
Hold 1.Juli
Individuelt 15. August

Genåbning af klubben

Vi har nu genåbnet klubben, så det er muligt igen at kunne mødes og dyste på det grønne klæde. Meget glædeligt og tiltrængt...

Dog skal vi overholde restriktionerne, der kan ses opslået i klubben eller via link på forsiden.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er udsat på ubestemt tid.

Suspendering af turneringer er nu forlænget til d. 10.5. Vi følger DIFs og DDBUs retningslinjer og har klubben lukket til denne dato. På gensyn, pas på jer selv og hinanden.

Suspendering af turneringer er forlænget indtil 13.4. Bestyrelsen følger DIFs og DDBUs retningslijer og anbefaler stadig at undlade ophold I klubbens lokaler.
På snarligt gensyn, pas på jer selv og hinanden

Kære medlemmer

Bestyrelsen følger DIFs og DDBUs retningslinier. Gældende fra i dag anbefaler vi at undlade ophold i klubbens lokaler. Alle interne og eksterne turneringer er suspenderet indtil 27.3. Men vi håber på et snarligt gensyn, når retningslinierne ændres fra DIF/DDBU.

Så starter de individuelle turneringer.
Tjek dine kampe på 'Billardresultater'. Eller klik her på overskriften (understreget)

Nye klæder

Der er lagt nye billardklæder på bord 1-2 og 4. Som altid skal de lige spilles til, men det ser rigtig fornuftigt ud.
Pas på klæderne, de skal holde hele sæsonen.
Udover klæder er der indkøbt nye baller og kegler. Til træning bruger vi sidste års turneringsballer og -kegler.

Ny handicap turnering

Tilmeld dig til en ny Søborg handicapturnering, der afvikles I sæt. Der spilles bedst af 5 sæt til distance afhængig af dit årssnit. Vi afvikler I puljer fortrinsvis om mandagen, men spillerne kan aftale dato efter behov.

Skriv dig på listen, der er sat op på tavlen!

HUSK tilmelding til eksterne turneringer

Husk at tilmelde dig eksterne turneringer inden 15.8. Det vil ikke være muligt at blive tilmeldt efter denne dato!

HUSK DET!

Live streaming er næsten klar

Vi er næsten færdige med opsætning af live streaming, så man kan følge kampe hjemmefra og/eller forbedre sin egen træning.
NB: Der er mulighed for at tænde/slukke kameraet over billardbordet (sort kontakt)

Vi skal snarest have udarbejdet en oversigt/manual til anvendelse af tavler og kamera og så skal vi lige vænne os til at den nye mulighed.

Der vil også være mulighed for at se kampe/træning via youtube.

Alt er klar inden sæsonstart

Sæson 2019-20

Programmet for sæson 2019-20 er kommet, så man kan se modstandere og spilledatoer - Se I oversigten.

Vi stiller med 3 4-mands hold og 2 2-mandshold, som det fremgår i ovesigten 'Kampe og reultater'

HUSK at tilmelde dig snarest muligt til de individuelle eksterne turneringer. Du kan stadig nå det! Sidste frist er 15. August men få det gjort allerede nu.

Kampreferater i løbet af den nye sæson

Holdleder (eller anden spiller) kan skrive et par linjer om holdets kamp og aflevere til webmaster - så vil vi løbende opdatere på nyhedssiden! men det kræver at der kommer noget input :)

Billard Klubben Søborg

Nyeste kommentarer

15.08 | 06:51

Hej Daniel Der er klubaften mandag, hvor der altid er nogen i klubben ...

08.08 | 18:56

Hej, kan ikke se hvornår I har åbent nogen steder. Jeg elsker og spille billiard ...

03.05 | 11:47

Helt fint Kristoffer :)

02.05 | 14:32

Jeg har været ophængt de sidste mange mandage. I aften kigger jeg f...